CASE:
Charlotte deltog på Acumens certificerede facilitatoruddannelse, og vi spurgte hende, hvordan facilitering hjælper hende og organisationen, og hvad facilitatoruddannelsen har betydet for hende fagligt og personligt.
CASE:
Charlotte deltog på Acumens certificerede facilitatoruddannelse, og vi spurgte hende, hvordan facilitering hjælper hende og organisationen, og hvad facilitatoruddannelsen har betydet for hende fagligt og personligt.
”Jeg er måske mest glad for, at jeg har fået et andet perspektiv på mig selv som facilitator. Jeg fandt ud af at jeg er både kompetent og autentisk, og det har givet mig en stærkere identitet.”
Charlotte Søder, HR Manager i CP Kelco A/S
“Som HR manager har jeg brugt facilitering i mange år, men uden at være helt bevidst om, hvad jeg gjorde. Det gør jeg i dag; jeg har de ni trin i facilitering og de seks kernekompetencer på rygraden – det er rigtigt rart. Desuden valgte jeg netop denne uddannelse, fordi den ligger tæt op af de internationale standarder, og det betyder noget på et globalt plan – især når man er ansat i en international virksomhed.”
“Vi faciliterer meget her i virksomheden; og jeg har netop faciliteret en workshop for lederne i en af vores afdelinger, hvor vi brugte den grafiske Gameplan, og det var en stor succes. Jeg havde rigtigt godt fat i værktøjet, og min leder var meget imponeret over det overblik, den grafiske Gameplan giver, og som gør det let at forstå og kommunikere vores mål og indsatser. Facilitering er et mindset, som kommer ind på rygraden, efterhånden som man træner det – både privat og professionelt. Det handler om en tilgang til, at man vil gøre noget sammen. Jeg tror også, at det falder mere naturligt for nogle end for andre, men jeg tror, at alle kan lære det, for det er jo sådan set meget struktureret, når først man har en stor toolbox og kender sine stærke og svage sider.”
“Min erfaring er, at en realistisk tidsplan, der fastlægges i samarbejde med kunden og tid til planlægning, er afgørende for succes med sin facilitering – og forberedelse gør bare hele forskellen. Risikoen er ellers, at man går på autopilot eller bare møder op med en skitse over en proces til et møde, som ikke er tænkt helt igennem.“
“Jeg føler, at der er stor forskel på at undervise og at facilitere, hvilket nogle godt kan opleve lidt frustrerende, fordi de tror, at de er kommet for blot at modtage. Derfor er det vigtigt, at man tydeliggør rollerne og ansvaret, inden man går i gang med en workshop. Det kan være godt at stille spørgsmålet: ”Hvor involveret vil du være i din egen læring?”Jo bedre jeg er som facilitator, jo mere får deltagerne ud af det.”